Formål og værdier
Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i et kristent livssyn. Der skal være rum for det enkelte menneske og tid til eftertænksomhed og samtale.
Undervisningen og samværet på skolen foregår i et miljø, der bygger på tillid, medansvar og engagement.
Der lægges vægt på at styrke elevernes selvværd i et fællesskab, hvor alle kan føle sig værdsat. Mødet mellem elever og medarbejdere fremmes gennem samtale, nærvær samt sjove og grænseoverskridende oplevelser.
Gennem oplysning, oplevelse og handling ønsker vi, at eleverne får lyst til og mod på, at tage medansvar i den verden vi lever i.