Farsø Efterskole
er en ordblindeefterskole for unge i læse- og skrivevanskeligheder. Vi brænder for at hjælpe unge til at blive klar til ungdomsuddannelse – både de gymnasiale og de erhvervsmæssige. Vi ligger naturskønt i Nordjylland lige ud til Limfjorden. Faciliteterne er fantastiske; lækker natur, kreativ-bygning, sportsplads, sportshal og værksted.
Besøgsaftener
Næste besøgsaften er 3. september 2026 kl. 19 - 21
Læringsmiljøet for ordblinde unge på Farsø Efterskole
At være i læse- og skrivevanskeligheder er ikke ensbetydende med, at du ikke kan læse og skrive. Det betyder “bare”, at du har brug for hjælp for at blive lige så god til det som dine jævnaldrende.
Det er nu, du indhenter dét, du måske ikke nåede i folkeskolen. Det kan være hårdt arbejde at skulle nå det, men forhåbentligt får du oplevelser for livet undervejs og bliver klogere på, hvem du er, og hvad din rolle her i verden er.
Vores Linjefag
Spørgsmål og svar om ordblindhed
Hvad betyder det at være ordblind?
At være ordblind betyder, at man har svært ved at koble bogstaver og lyde sammen. Det kan gøre læsning, stavning og skriftlige opgaver udfordrende, selvom man er normaltbegavet. Ordblindhed kaldes også dysleksi og kommer til udtryk på forskellige måder. Farsø Efterskole er kun for elever i læse- og skrivevanskeligheder. En elev er i læse- og skrivevanskeligheder, når ordblindetesten viser, at eleven er i “rødt felt” eller i “gult felt”.
Hvordan opdager man ordblindhed hos unge?
Ordblindhed opdages ofte ved, at den unge har svært ved at læse, stave eller skriftlige opgaver. Nogle mister motivationen i skolen og/eller bruger meget energi på lektier. En ordblindetest kan hjælpe med at afklare, hvorvidt der er tale om dysleksi eller andre udfordringer.
Er efterskole en god løsning for ordblinde unge?
Efterskolen kan være en fremragende mulighed for unge med ordblindhed, der søger en ny begyndelse og et solidt fagligt og personligt fundament før deres ungdomsuddannelse. De små klasser, specialiserede lærere i alle fag, den ekstra støtte og det stærke fællesskab med jævnaldrende kan have en betydelig positiv indvirkning på både deres faglige udvikling og personlige trivsel. Mange elever oplever en øget selvtillid og er bedre forberedt på deres videre uddannelsesvej.
Hvordan hjælper Farsø Efterskole med ordblindhed?
Farsø Efterskole hjælper eleverne med både faglig udvikling og personlig trivsel.
Undervisningen tilpasses den enkelte elev med fokus på læring, læseforståelse, skrivning, strategier, struktur og brug af digitale hjælpemidler. Samtidig oplever mange unge større motivation og tro på egne evner.
Kan man blive bedre til at skrive som ordblind?
Ja, mange ordblinde unge bliver markant bedre til at skrive med den rette støtte og undervisning. Digitale hjælpemidler, faste skriveværktøjer, gode skriverammer og individuel vejledning gør det lettere at formulere sig skriftligt. Samtidig arbejder lærerne med at styrke elevens forståelse og selvtillid omkring skriftlige opgaver.
Hvad er dysleksi, og hvordan undervises der i det?
Dysleksi er den faglige betegnelse for ordblindhed. At have udfordringer med at koble bogstaver og deres lyde – hvilket oftest kommer til udtryk ved læse- og skrivevanskeligheder. På Farsø Efterskole har vi fokus på ordblindhed. Vi arbejder med struktur, gentagelser, alternative læringsmetoder og IT-hjælpemidler. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, så alle har de bedste muligheder for at følge med og rykke sig fagligt.
Hvad er de bedste værktøjer til ordblindhed?
De bedste værktøjer afhænger af den enkelte elevs behov og udfordringer. Mange ordblinde har stor glæde af oplæsningsprogrammer, tale-til-tekst og apps med stavehjælp og struktur. På Farsø efterskole arbejder vi med at finde de løsninger, der passer bedst til den enkelte elev og dens behov.

















