Verdensborgere
(10. klasse)
På Farsø Efterskole kalder vi vores elever i 10. klasse for “verdensborgere”. Det gør vi, fordi vi rejser ud i verden for både at blive klogere på os selv og andre.
Lidt om vores 10. klasse
Vi skal lære, diskutere og opleve sammen, mens vi forbereder os til ungdomsuddannelsen og hvad der venter ude i verden.
Vores verdensborgere udgør cirka 52 elever. Vi arbejder med din faglige udvikling gennem læse- og skriveteknologier i alle fag, og så foregår undervisningen på mindre hold og med lærere der har uddannelse i og forståelse for de udfordringer, du står i som ordblind.
Lærerinterview om 10. kl.
Hør vores lærere fortælle om vores 10. klasses undervisning og om de tanker, metoder og ekspertise som ligger bag.
Du får et indblik i ordblindeundervisningen på Farsø Efterskole og den store erfaring vi har opbygget gennem årene.
Vores ambition med 10. klasse
Vores ambition er, at det 10. skoleår skal være både anderledes og lærerigt. Derfor har vi også fra skoleåret 2025/2026 sat gang i et nyt 10. klasses projekt, som vi kalder FE10. Dette er et alternativ til den mere traditionelle 10. klasse.
10. klasse for os er startskuddet til ungdomsuddanelserne. Vi ruster dig til at være ordblind både i forbindelse med din uddannelse men også i livet helt generelt.

