Ledige stillinger

Hvis vi på Farsø Efterskole har en eller flere ledige stilling som skal besættes, vil de blive slået op på denne side.

Er du vores nye dansk- og tysklærer?

Vi har fra 1. august brug for en engageret efterskolelærer, der kan undervise i dansk, tysk og gerne engelsk. Du vil også skulle udbyde et eller flere spændende valgfag, som du brænder for, og eventuelt deltage på en af linjerne idræt, praktisk/ innovativ eller kreativ.

Efterskolelivet indebærer også:
– Årlig skitur
– Rejser til Tanzania, Island, Europa og Thailand
– Aften- og weekendvagter
– Sovende nattevagt
– Kontaktlærer
– Introtur
– og meget, meget mere. 

Eleverne på Farsø Efterskole har mod på efterskolelivet og på at lære mere. Undervisningen foregår på mindre niveaudelte hold, med stort fokus på læse-skrive-teknologi, da alle elever er i læse- og skrivevanskeligheder. Troen på den enkeltes muligheder er udgangspunktet for den læring, der sker. Vi vægter høj faglighed, spændende linjer og valgfag samt rejser. Hvis du på sigt har lyst til videreuddannelse, vil der være mulighed for at tage en diplomuddannelse inden for fag eller pædagogik, som du er optaget af. 

Værdigrundlaget på Farsø Efterskole tager sit udgangspunkt i et kristent livssyn. Stillingen er en fastansættelse på fuldtid. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Dertil kommer et lokalt forhandlet tillæg. På Farsø Efterskole får alle lærere et tillæg på mindst 10% af basislønnen + pension. 

Yderligere oplysninger her på siden og hos forstander Erik S. Poulsen på tlf. 20 15 75 47. Du er meget velkommen til at komme og se skolen og få en snak med os, inden du evt. søger. Ansøgningsfrist: mandag d. 25. maj Din ansøgning skal indsendes via Jobindex

Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 24