Livet på skolen

Farsø Efterskole er hele rammen om dit liv i et år – med alt, hvad det indebærer af skolegang, madlavning, aftensang, hygge i skolens fællesrum, rengøring på værelset og i fællesområderne.

Sådan bor du på Farsø Efterskole

Du får et værelse, som du skal dele med en anden – vi har dog enkelte 3- og 4-mandsværelser også. På værelset er der senge, skrivebord, vasketøjskurv og tøjskab.

På værelserne bor piger med piger og drenge med drenge. På alle gange og i husene bor der halvt drenge og piger.

Sammen med din værelseskammerat kan du gøre værelset hyggeligt med billeder og ting, I kan lide at have hos jer. I skal selv sørge for, at der er ryddet op, og at der er en god stemning.

I naboværelserne bor resten af din ”familiegruppe”. Sammen skal I få det sociale til at fungere i dagligdagen. I skal bl.a. arrangere en fællesaften i løbet af året, og ofte vil I blive udfordret på jeres evne til at arbejde sammen.

I familien har I 2 familielærere, som I holder møde med én gang om ugen. Din familielærer kan du altid gå til med spørgsmål, eller hvis du har brug for en snak. Se hvordan de ser ud – lærerne og de ansatte, altså

Masser af plads til at boltre sig på

På Farsø Efterskole er der plads til at bevæge sig. Vi har både idrætshal, sportsplads, værksteder, et lille landbrug og andre gode udfoldelsesmuligheder for kreative, musiske fag, natur og friluftsliv. Gennem de seneste år har vi bygget yderligere til skolen, så nu kan vi tilbyde masser af nye og spændende faciliteter.

Se nogle af vores billeder fra aktiviteter og ture i området omkring efterskolen

Dagligdagen

Dagligdagen på en efterskole, er for de fleste anderledes end det, de kender hjemmefra. Du er sammen med dine kammerater hele dagen, det er det helt unikke ved efterskolen – men også det kan være hårdt. Du vil måske også opleve hjemve, som noget der skal overvindes.

Til gengæld kan vi garantere, at du aldrig glemmer dit efterskoleophold og det gode samvær, du får her!

Farsø Efterskole er en mindre skole, og vi lægger vægt på, at der skal være plads til alle elever. Opstår der problemer, er der altid en voksen ved hånden, der kan hjælpe. Undervisningen fylder naturligvis en del.

Vi har timer fra kl. 8:00 til 16:30 hver dag, men med pauser ind imellem. Der er selvfølgelig mødepligt til alle timer og en del fællesarrangementer.

I fritiden vil vi rigtig gerne, at du udnytter skolens faciliteter – hallen, værkstedet, fjorden, musik osv. Farsø Efterskole skulle gerne opleves som et hjem for dig det år eller to, du er her.

Weekends

Det er ofte i weekenden, du for alvor oplever, at du går på efterskole. Her er der god tid til at dyrke vennerne og få oplevelser for livet.

De fleste weekends har en overskift f.eks. fodbold, gocart, sejlads osv. Overskriften fortæller noget om, hvad der skal foregå, men vi vil meget gerne have, at du er med til den nærmere planlægning, så det bliver en super weekend, alle er optaget af.

Se kalenderen for at få overblik over hvad der sker i løbet af året.

Blive-weekends

2-3 gange i løbet af året er blive-weekends. Her skal alle elever blive på skolen i weekenden, og der foregår undervisning. Til gengæld får du fri en hverdag i stedet. Undervisningen i weekenderne vil ofte være tilrettelagt på en anderledes måde

Se nogle af vores billeder fra aktiviteter og weekender på efterskolen

Rejser

Tur til Norge

Hvert år, umiddelbart efter nytår, tager vi af sted på skitur.  I 2020 bliver det Trysil – det største alpincenter i Norge, der dannede rammen om skituren. Der bliver mest kørt alpinski, men langrend er også en mulighed for de der har lyst.

Vi bor samlet på et hotel og bliver forkælet med lækker mad fra Tove og Mariannes køkken. Om aftenen var der fælles underholdning og spil.

Øvrige rejser (som koster ekstra)

Som noget nyt tilbyder vi til foråret en dykkerrejse til Thailand, nærmere bestemt Koh Tao. Her skal vi tage PADI Open Water dykkercertifikat og oplever den fantastiske kultur og de skønne omgivelser. Pris ca. kr. 9.500,-

10. klasse Verdensborgerlinjen rejser til Tanzania, Island eller Slovakiet. Prisen er udover skolepengene henholdsvis kr. 12.500,-, kr. 6.500 og kr. 3.500,-

God kost og rigelig motion, er to faktorer som spiller en afgørende rolle, hvis man vil lære noget.

Vi gør meget ud af at servere et varieret og sundt måltid. Men som man siger: “Du kan trække hesten til truget, men tvinge den til at drikke, kan du ikke”. Sagt på en anden måde: “Du skulle tage og udnytte efterskoleopholdet til at tage en pause fra den usunde kost; slik, cola, pizza osv. Så vil du opleve, at du får meget mere energi og blive mere frisk i undervisningen og i fritiden.”

Dagen igennem har du adgang til gratis frugt på Farsø Efterskole.

Året igennem har vi en del snak om vigtigheden af at spise sundt. Vi har det med i undervisningen og har emnedage om emnet.

Motion

Ligesom kosten, betyder motion og en god kondition meget. Både for dit liv og dit velvære, men også for din evne til at koncentrere dig og få udbytte af undervisningen.

Vi starter dagen med en morgenvandretur. I løbet af ugen er der obligatorisk idræt. Endelig og ikke mindst er der en række idrætsvalgfag, hvor du har gode muligheder for at blive rørt.”

Menu

Facebook

YouTube