Valgfag

  • Idræt
  • Friluft
  • Værksteder
  • Kreativ
  • Musik
  • Dykning

 

Idræt

Kost og motion er vigtigt på Farsø EfterskoleDer dyrkes en masse idræt på Farsø Efterskole – såvel ude som inde. Vi har en stor sportsplads til fodbold og andre boldspil.

 

Hallen danner rammen for volley, basket, spring, indendørs fodbold, håndbold, badminton, hockey. Idræt er både en del af de obligatoriske fag og af valgfagene. Motion er sundt, som du ved.

 

Læs også om Kost og motion

 

Desuden kan du, i alle valgfagmoduler, vælge mellem flere idrætsfag / boldspil. Så er du til sport og fysisk udfoldelse, er Farsø Efterskole skolen for dig.

 

 

Vi har fantastiske rammer for friluftsliv

Kajak og udeliv på efterskolenFjorden ligger 200 meter fra skolen, så i sommerhalvåret står den på kano, kajak, sejlads, windsurfing, fiskeri, badning og vandski.

 

Til skolen hører desuden 14 hektar. Vi har heste, et mindre landbrug, egen shelterplads med rafter, bålplads, skov og eng lige udenfor døren.

 

Du kan tage traktor eller knallertkørekort, mens du går på Farsø Efterskole, det koster dog ekstra.  I Myrhøj Plantage 5 km herfra er der super muligheder for at køre mountain bike.

 

Af samme grund udbyder vi mange friluftsvalgfag.

 

 

 

Værksteder

Gocart og tons er sjovtVærkstedsvalgfagene fylder meget hos os. Vi har et værksted på 400 kvm. Som giver gode udfoldelsesmuligheder for dig, der gerne vil “gøre det selv” og have et valgfag med et praktisk og håndværksmæssig indhold. Vælg i melem disse fag:

 

  • Motorlære
  • Gocart
  • Metal- & træværksted
  • Knivsløjd samt
  • Bygge- og pedelvalgfag.

 

 

 

Kreativ

Kreative valgtfag på efterskolenVi tilbyder mange forskellige kreative fag på Farsø Efterskole. De “bløde” af dem foregår i lokalet “Kreativ”. Det kan være fag som tekstil, decoupage, filtning eller genbrugsdesign.

 

Fælles for alle Kreativ-fagene er, at du lærer om æstetik og design. Du bliver bedre til at udforme egne projekter og lærer nogle teknikker, som du kan bruge. Fordybelsen og arbejdet skaber en god og hyggelig stemning. Ofte er der også masser af tid til hyggesnak.

 

Lokalet står åbent om aftenen, hvor du kan arbejde videre med dine projekter eller finde på nye. Der er en del materialer, som du frit kan bruge af og andre, som du skal aftale med en lærer, når du låner.

 

 

Musik og drama

Musik på efterskolenMusik og drama er 2 vigtige valgfag på Farsø Efterskole. Der er rytmisk samspil og sang. I kombination med drama er det helt forrygende, hvad der kan blive frembragt.

 

I foråret har vi en fed tradition med at tage på turné med vores dramaforestilling, det at komme ud og fyre en forestilling af på en anden skole eller efterskole er en fantastisk oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

Dykkercertifikat og dykkertur til udlandet

dykning-valgfagSom noget helt nyt udbyder vi dykning som valfag på Farsø Efterskole.

 

I vinterhalvåret læser vi teorien og tager et prøvedyk i svømmehallen. I foråret tager vi enten til Rødehavet eller Thailand.

 

Her klarer vi alle de praktisk øvelser, som kræves for at blive certificeret PADI Open Water Diver, og så skal vi prøve at dykke rigtigt i havet.

 

I år gik turen til Koh Tao i Thailand.

 

youtube Se videoen fra vores dykkertur til Thailand

 

Det koster ca. kr. 9.000,- ekstra at tilmelde sig dykning. Til gengæld har du så også efterfølgende dit PADI-certifikat og en kæmpe dykkeroplevelse med i bagagen.

 

Billeder fra valgfaget dykning

 

Share Button

Facebook

YouTube