Linjer

  • Outdoor
  • Idræt
  • Praktisk / innovativ
  • Kreativ
  • Performance

 

Fede aktiviteter på fjorden, friluftsture, adventure race og meget mere

På outdoorlinjen tilbyder vi et år med fordybelse i friluftsliv, hvor vi skal af sted på ture og knokle på efterskolens grund.

 

outdoor-linje-2-farsoe-efterskole-Du får oplevelser, hvor krop og sjæl bliver udfordret

 

Du vil få oplevelser i og med naturen. Oplevelserne får du sammen med dine kammerater når I vandrer, klatrer, sejler, padler eller cykler.

 

På outdoorlinjen er aktiviteterne meget forskellige og byder på alt fra rolige, sociale aktiviteter til mere udfordrende oplevelser, hvor krop og sjæl bliver udfordret.

 

Udgangspunktet er, at du bliver dygtig til at kunne planlægge og komme på tur sammen med andre. Vi klæder dig på, så I har kundskaber og erfaringer, som du kan benytte dig af resten af livet.

 

– Glæd dig, det bliver sjovt!

 

Billeder fra linjen Outdoor

 

 

 

Masser af boldspil, teori om taktik og en DGI idrætslederuddannelse

Idrætslinjen er for dig som elsker at være fysisk aktiv, og du skal vælge den, hvis du kan lide at:

 

● Dyrke en masse idræt

● Fordybe dig i spændende og mindre kendte sportsgrene

● Blive DGI Juniorleder

● Vide hvordan kroppen fungerer, når man dyrker idræt

● Lære at planlægge en træning

● Være med til at arrangere en idrætsdag for børn

 

farsoe-efterskole-idraetslinjen

 

Med andre ord, så er idrætslinjen for dig, som bliver glad af at bruge både krop og sind og af at være sammen med dine kammerater i hallen eller udenfor. I løbet af året vil det sportslige fokus blive rettet mod de mindre kendte sportsgrene eksempelvis floorball, volley, handicapidræt og jumpstyle, men vi skal også dyrke en smule af de mere kendte idrætsgrene fx håndbold og fodbold.

 

Hele uge 17 står i idrættens tegn, hvor vi skal afholde stævne, selv deltage og på tur, hvor vi får et indblik i alle de store muligheder og skønne oplevelser, som sportsverdenen kan tilbyde.

 

Billeder fra linjen Idræt

 

 

 

Godt håndværk i praksis og teori om hvordan du bliver iværksætter

På linjen er lærerne parate til give eleverne et stort ansvar for et projekt, hvis energien er der. Det skulle helst være sådan, at eleverne slet ikke kan stoppe igen, men bliver ved med arbejdet / projektet fordi, det er så spændende. Der er lidt teoriundervisning på linjen men 90 % af undervisningen på linjen foregår i værkstedet.

 

praktisk-linje-farseo-efterskoleFind din indre iværksætter

 

Den praktisk innovative linje handler også om at finde din indre iværksætter. Er der noget, du har lyst til at arbejde med og kan skabes noget værdifuldt, hvis det får lov at udvikle sig.

 

Hvis ikke lige du har et projekt at gå op i, så har vi en række håndværksmæssige opgaver, vi gerne vil have udført f.eks. montage af tagrende på skolens landbrug, produktion af overdække til skolens vildmarksbad, reparation af traktorens gearkasse for lige at nævne nogle aktuelle opgaver.

 

Mulighed for praktikophold

 

Endvidere er der på Praktisk – innovativ linje mulighed for at komme i praktik som landmand, håndværker eller mekaniker omkring 6-8 eftermiddage i løbet af året for derigennem at blive klog på, hvordan man arbejder i et erhverv.

 

Praktikken er et supplement til den uges praktik 8. og 9. klasse kommer i i løbet af efteråret. 10. klasse kommer ikke i anden praktik med skal bruge en uge i obligatorisk brobygning på erhvervsskolerne og evt. de gymnasiale uddannelser.

 

Skolevejledning er således en integreret del af den praktisk innovative linje.

 

Billeder fra linjen Praktisk / innovativ

 

 

 

Udtryk dig kreativt med tekstil, keramik, billedkunst og meget mere

På kreativ linje er det stort set kun fantasien der sætter grænser. Vi vil arbejde med en bred vifte af materialer fra både billedkunst og håndarbejde.

 

Kreativ linje Farsø EfterskoleVi kommer til at arbejde med maling, decoupage, syning, hækling, strikning og meget mere. Desuden bliver der mulighed for at arbejde med glas, keramik og fimoler. I foråret munder det hele ud i et personligt projekt med overskriften “re-design”.

 

Kreativ linje er for dig der:

 

  • – Er glad for billedkunst og håndarbejde
  • – Kan lide at fordybe dig i mange af de kreative retninger.
  • – Har gå-på-mod og ideer.
  • – Kan lide at være omhyggelig og gøre noget ud af dine ting.
  • – Kan arbejde selvstændigt og holde dig selv i gang.

 

Lyst, vilje og interesse er det vigtigste, og du behøver ikke kunne en masse på forhånd. Vi glæder os til at se dig på vores kreative linje.

 

 

Billeder fra linjen Kreativ

 

 

Prøv dig selv af på performancelinjen

drama-linje-farsoe-efterskole-smlPerformancelinjen er for dig, der har lyst til at optræde og afprøve dine grænser. På denne linje bliver du udfordret i at bruge dit kropssprog i gennem dans og udtryk. Vi vil arbejde med at bygge en karakter op, så du for alvor brænder igennem over for et publikum. På Performance linjen bliver du klogere på sig selv, din formåen og du får en større kropsbevidsthed. Se en lille film fra performancelinjen her:

https://www.youtube.com/watch?v=Ze1h9yohjtA&feature=youtu.be

 

 

Vi øver vores eget stykke og tager på turné

 

Vi øver vores eget stykke og tager på turné, hvor vi laver sjov og spas, og hygger os med hinanden. Der er mulighed for selv at medvirke til det færdige stykke, som vil vise det stærke sammenhold du og dine kammerater har opbygget gennem forløbet.

 

Vi skal i teateret og se hvordan de professionelle skuespillere arbejder og vi skal i det omfang det er muligt deltage i rollespil og lignende, når chancen byder sig.

 

Når lyset tændes på scenen er du på!

 

Billeder fra performancelinjen

 

 

 

Share Button

Facebook

YouTube